El nivel del mar se eleva en el Océano Ártico

European Space Agency. ESA

23 enero 2012
Los satélites de la ESA revelan la existencia de una gran aglomeración de agua dulce en el Océano Ártico, que genera un abombamiento de la superficie marina y que se ha formado a lo largo de los últimos 15 años. Si la dirección del viento cambiara el agua vertería al Océano Atlántico, enfriando Europa.
Los resultados son notables: desde 2002 la altura del nivel del mar en el área estudiada se ha elevado unos 15 centímetros, y el volumen de agua dulce ha aumentado en unos 8000 kilómetros cúbicos –alrededor del 10% de toda el agua dulce del Océano Ártico-.
Investigadores del Centro Polar de Observación y Modelización (CPOM), del University College London y el Centro Nacional Oceanográfico del Reino Unido, se han basado en datos de los satélites de la ESA ERS-2 y Envisat para medir el nivel del mar en el Ártico Occidental entre 1995 y 2010.
Los resultados se publicaron ayer en la versión online de la revista científica Nature Geoscience.

Altura media de la superficie marina

Los científicos concluyen que la acumulación de agua, y el consiguiente abombamiento de la superficie marina, podría ser consecuencia de la aceleración de un gran sistema de circulación oceánica llamado Giro de Beaufort; la aceleración se debería a los fuertes vientos Árticos.
Un cambio en la dirección del viento podría provocar que el agua dulce se vertiera al resto del Océano Ártico, llegando incluso al Atlántico Norte.
Si ello ocurriera podría verse ralentizada una corriente oceánica clave que parte de la Corriente del Golfo, lo que provocaría un descenso de las temperaturas en Europa.
La Corriente del Golfo hace que Europa disfrute de temperaturas relativamente suaves, comparado con otras áreas de latitudes similares.
“Cuando observamos nuestros datos a una escala anual nos dimos cuenta de que los cambios en el nivel del mar no tenían relación directa con el comportamiento del viento, y nos preguntamos la razón”, dice Katharine Giles, investigadora del CPOM y autora principal del trabajo ahora publicado.
“Una posibilidad es que el hielo marino actúe como una barrera entre la atmósfera y el océano. Así, con los cambios en la cubierta de hielo cambiaría también el efecto del viento sobre el océano.
“El paso siguiente es tratar de confirmar esta idea investigando con más detalle cómo afectan los cambios en la cubierta de hielo marino a la interacción entre la atmósfera y el océano”.
El hielo marino puede estudiarse con datos de satélite de diferente tipo. Los radioaltímetros de satélites como Envisat y ERS-2 son especialmente útiles en la observación de áreas inaccesibles, como el Ártico.


Carbon pollution Q&A: why Obama's proposal could make climate history

The Guardian. Suzanne Goldenberg, US environment correspondent

Emissions spew out of a large stack at the coal fired Morgantown Generating Station in Newburg, Maryland. Photograph: Mark Wilson/Getty

Why is Obama doing this instead of Congress?

The House voted for cap and trade in 2009, but the bill died in the Senate. Congress has shown no interest in taking up the issue – and half of the Republican members deny climate change is occurring or oppose measures to cut emissions.
Obama said last year he would use his executive authority to deal with climate change, and now he is.

Why is this a big deal in terms of climate change?

Climate legislation would have imposed economy-wide limits on carbon pollution. With that option off the table, this is the next best thing. Power plants are the single biggest source of carbon pollution, responsible for up to 40% of the carbon dioxide emissions that cause climate change. Much of that carbon pollution is produced by burning coal, especially in old plants.
Obama already cut emissions from the second biggest source – transport – with new rules for cars during his first term.

Will they still be able to keep the lights on without coal?

Yes. Cheap natural gas, now available because of fracking, was already squeezing out coal in power plants, and now accounts for about 30% of electricity generation, according to official figures. Hydro, solar, wind, and geothermal power are expanding and make up about 12%. Nuclear accounts for about 19%

Will this mean many more nuclear plants?

Unlikely – because of the multi-billion dollar price tags and long lead time in permitting and construction. Energy experts expect the emissions reductions to come from retrofits, expanding renewable power, and finding ways to reduce waste, such as modernising the electricity grid.

What should I look out for on Monday?

It's still not clear how tough the new regulations will be. Industry and environment groups will be looking at the emissions reductions target but just as much at the starting and finishing lines. Carbon pollution from power plants has been dropping since 2007, because of natural gas and the downturn. A 25% cut on 2005 levels would be much easier to reach than a 25% cut on the – already lower – 2012 levels. People will also be watching to see whether Obama sets even stricter targets farther out in time, for 2030 or 2040.


El Niño 70% likely to arrive in summer, says US weather forecaster


Complex interaction between atmosphere and warming oceans could unleash fierce weather events 

, US environment correspondent

A satellite thermal map show El Niño conditions developing in the equatorial Pacific Ocean. Shades of red and orange indicate where the water is warmer and above normal sea level. Credits: JPL/Nasa

The chances of an El Niño, the global climate phenomenon that can destroy crops in Asia and offer a relief from harsh winters in North America, were raised to 70% on Thursday. But scientists said the coming El Niño was likely to be of only moderate strength.
In their monthly forecast, scientists from the US government's Climate Prediction Centre said warming sea temperatures in the Pacific continued to create the conditions for an El Niño this summer.
“The chance of El Niño is 70% during the northern hemisphere summer and reaches 80% during the fall and winter,” the centre said. Its ultimate strength had weakened over the last month. “Regardless, the forecasters remain just as confident that El Niño is likely to emerge,” the forecast said.
There has been growing anticipation of an El Niño this year – because of its widespread impacts.
In California, there has been hope that a strong El Niño could be a drought buster. The phenomenon is known for bringing wetter winters to Texas and southern California. They are also good news for Florida and the Caribbean, damping down the hurricane season in the Atlantic.
But El Niños can wreak havoc on fisheries in South America, and worsen droughts in part of Asia, Africa, and Australia.
That type of El Niño, with widespread global impact, has yet to fully materialise, the scientists said. While warmer sea temperatures in the Pacific were building conditions for an El Niño, the scientists said they were still not seeing the inter-action with atmosphere they would expect for a really big event.
“We are slightly favouring a moderate strength El Niño. While we are not ruling it out at this point, we are not expecting to see the next great El Nino,” said Mike Halpert, acting director of the Climate Prediction Centre.
Independent climate scientists said they too were expecting one of only moderate significance.
“We are going to have an E Niño. The question is the strength,” said Kevin Trenberth, a climate scientist at the National Centre for Atmospheric Research. “It hasn't taken off in the last month the way one might have thought if it was going to be a really major event.”
There was still time for a stronger El Niño to develop, however. It typically continues to develop over the summer months.
“We are on the precipice of actually having it here. The ocean has reached the minimum temperature but we are waiting to see the interaction with the atmosphere,” Halpert said. “It is certainly within the realm of possibility that it does become a very strong event but it would take some interaction with the atmosphere that we are not seeing right now.”


Ustabilt hav kan skabe pludselige klimaændringer

Forskning fartøj af Institut Polare franske Marion Dufresne, i fuld aktivitet. (Foto: Ulises Ninnemann)

24. februar 2014 kl. 11:42 6 kommentarer

En varmere klode kan gøre den vigtige dannelse af dybhavet i Nordatlanten mere ustabil. Forstyrrelserne kan påvirke klima og nedbørsmængder.
Forskere ved Bjerknessenteret i Bergen er de første, der rapporterer om ustabilt dybhav.
Som konsekvens kan der opstå pludselige ændringer i klimaet i stedet for mere jævne ændringer over lang tid, ifølge forskerne.
Der kan for eksempel opstå mere tørke i nogle regioner og mere nedbør andre steder.
Fremtidens klima ligner tilstandene for 116-128.000 år siden
I den seneste udgave af tidsskriftet Science viser forskerne, at cirkulationen af dybvand i Nordatlanten, som er en vigtig del af jordens klimasystem, har ændret sig betragteligt i perioder på blot nogle hundrede år i forrige mellemistid.
Opdagelserne skaber bekymring, fordi klimamodeller i dag viser, at vi er på vej mod en varmere klode, hvor temperaturen kan stige med alt fra to til seks grader, afhængigt af mængden af CO2-udslip.
For 116-128.000 år siden var Nordatlanten nogle grader varmere end i dag, mens havet stod en del meter højere.
Ved at analysere sedimentkerner 20-30 meter nede i havbunden syd for Grønland kan forskerne se, at der opstod forstyrrelser i dybvandsdannelsen, da Nordatlanten var varmere end i dag, og ismasser trak sig tilbage.
Da ændringerne fandt sted for over 100.000 år siden, var klimaet i Nordatlanten ganske lig det, som vi bevæger os mod nu.
Varmere klima og ferskere vand reducerer dybvandsdannelsen
Klimaforsker Eirik Vinje Galaasen ved Bjerknessenteret i Bergen mener, det er bekymrende, at en så vigtig del af jordens klimasystem er mindre stabilt, end forskerne troede.
»Særligt fordi vi må forvente stigende temperaturer og dermed, at Nordatlanten bliver varmere og ferskere,« siger han til forskning.no.

Eirik Vinje Galaasen er førsteforfatter på det nye forskningsprojekt.
»Varmere klima og tilførsel af ferskvand kan reducere dybvandsdannelsen, og dermed går vi mod en tilstand, som vi beskriver i den varme periode under sidste mellemistid. Dengang ændrede cirkulationsmønsteret sig betragteligt gentagende gange,« fortsætter han.
Risiko for hurtige klimaændringer
I den nyeste rapport fra FN’s klimapanel er havcirkulationen i Nordatlanten blevet vurderet til at være ganske stabil med blot langsomme og gradvise svækkelser, mens de nye opdagelser fra Bergen peger i den modsatte retning.
Det er altså ikke usandsynligt, at vi må forberede os på hurtigere forandringer i klimaet end tidligere antaget.
Fire forskere fra Bjerknessenteret står bag arbejdet. Foruden førsteforfatter Eirik Vinje Galaasen består gruppen af Ulysses S. Ninnemann, Nil Irvali og Helga (Kikki) F. Kleiven.
Forskerne fra Bergen har også haft fagfolk fra England, USA og Frankrig inde over.
Derfor er cirkulationen vigtig
Cirkulationen i Nordatlanten er vigtig for klimaet både regionalt og globalt.
Dette skyldes, at en stadig og stabil dannelse af dybvand er nødvendig for, at havet for eksempel skal kunne opfange store mængder af karbon, altså fjerne både naturligt dannet CO2 og de stigende mængder, vi mennesker forurener med.
Hvis dannelsen af dybvand ændrer sig, kan havets CO2-optag fra atmosfæren blive reduceret. Det kan også give mindre indstrømning af varmt overfladevand til vores områder i nord og påvirke luftstrømme i atmosfæren.
»En konsekvens af dette kan for eksempel være mere tørke i dele af Nordafrika. Det kan også få en globalt opvarmende effekt af mere CO2, som ellers ville blive transporteret ned i dybhavet,« oplyser Eirik Vinje Galaasen. 
Geologiske ændringer kan være tegn på mere ustabile havstrømme

I de nordlige områder kan vi derimod opleve en svagt nedkølende tendens frem mod århundredskiftet, som kan reducere temperaturøgningerne en del her.  
»Det eneste, vi kan gøre for at modvirke, at Nordatlanten bliver mere ustabil, er at komme med tiltag, som forhindrer, at temperaturerne stiger væsentligt,« fortsætter klimaforskeren.
Ifølge Eirik Vinje Galaasen, ser det ud til, at der findes en tærskel, et såkaldt vippepunkt for, hvornår havstrømmene bliver mere ustabile, og ting begynder at ske.
»Vi ved ikke med sikkerhed, hvor dette vippepunkt er, men vores opdagelser viser, at der hurtigt skete store geologiske ændringer, da havet blev varmere og ferskere før i tiden,« siger Eirik Vinje Galaasen.
Forskerne analyserede sedimentkerner syd for Grønland
Det, Eirik Vinje Galaasen og hans kollegaer har gjort i deres undersøgelse, er med en simpel forklaring at analysere sedimentkerner på 30-40 meters længde.
Disse har Eirik operationen hentet op fra bunden af Nordatlanten lige syd for Grønland med et boreinstrument.
Forskerne har målt sammensætningen af karbonisotoper i skaller fra dyr, som levede på havbunden syd for Grønland for 116-128.000 år siden. De har desuden set på, hvilke arter der levede i overfladevandet.
Livet dengang fortæller forskerne om ændringer i saltindhold og temperatur, som er vigtigt for at sige noget om vandmassernes stabilitet.
Lag for lag kan forskerne dermed analysere sig frem til, hvor meget dybvand, der er dannet og har passeret. De studerer centimetertynde udsnit af sedimenterne i mikroskop. Vi kan kalde det en tidsrejse.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle


热带海洋大气动力改变所造成的区域性或全球性后果。 总的说来,气候突变带有非线性和多重均势的特点。问题是现在的温室气体排放是否会引发气候突变?IPCC的模式也显示由于温室气体增多,可能在21纪内引起温盐环流的减慢,但是海洋环流不可能完全停止,因为它很大程度上由风力驱动,在任何气候情景中,风总是要吹动的,仍然会将亚热带的暖流带到北方。所以在现阶段只能说:全球变暖是事实,对社会有严重的威胁和可能的灾害性影响;古气候记录所显示的古代气候突变情况也是很严酷的,假如未来产生气候突变,也可能是很严重的。


·       1  科技  
·       2  地理信息系